Papir er utvivlsomt taknemmeligt. Alligevel tror vi, at andre kan få en idé om, hvad vi kan på Krumtappen ved at læse, hvad tidligere og nuværende elever og deres forældre fortæller.

Der kan berettes om børn og unge, hvor Krumtappen har haft en omfattende positiv indflydelse på de unges videre liv og uddannelse. Der findes unge, for hvem Krumtappen har udgjort et tiltrængt pusterum fra en alt for presset og svær hverdag i en almindelig klasse. Der er også enkelte børn og unge, hvor Krumtappen har vist sig ikke at være det mest hensigtsmæssige tilbud; i disse få tilfælde handler vi selvfølgelig hurtigt og er med til at finde den bedst egnede løsnings. Og der findes også børn og unge, der kan fortælle, hvordan mødet med en af de voksne på Krumtappen har haft en nærmest altafgørende betydning for de valg, de unge har truffet.

Nedenfor er en række kortere og længere uddrag af fortællinger, udsagn og refleksioner fra forældre og fra drenge, der går eller har gået på skolen. Af hensyn til børnene og deres familier er udtalelserne og fortællingerne anonymiserede.

Forældrene fortæller

”Personalets force er, at de supplerer hinanden så godt. De kan noget forskelligt samtidig med at de arbejder vildt godt sammen.”

”Morgenmaden hver dag er nok det allerbedste. Jeg ved, at min dreng får noget at spise. Og at han kommer roligt i gang med dagen sammen med de voksne derude.”

”Det med afhentningen betyder rigtig meget. Så får de voksne også talt lidt sammen. Sådan at drengene ikke behøver bruge krudt på at spille de voksne ud mod hinanden!”

”Han holdt op med at føle sig forkert hele tiden. Det gav mere ro herhjemme.”

”Det er rart, at vi stadig har kontakt med Krumtappen, selv om vores dreng ikke går der længere. Rart at vi stadig kan ringe til dem, og de ved, hvordan det går med os.”

”Forandringen var især den, at der pludselig kunne føres en samtale herhjemme. Der blev ikke råbt hele tiden. Og han kom tit hjem og var fysisk træt efter en dag i skole. På en god måde, så han faldt tidligt i søvn.”

”Jeg begyndte at kunne passe mit arbejde, fordi telefonen ikke ringede hver uge med problemer. I stedet for tog jeg snakken kort med personalet hver dag, når han blev afleveret.”

”Der skete en lynhurtig forandring. Før var han som en tønde med krudt i. Og han havde ingen tiltro til voksne. Vi så det blandt andet på den hue, han altid havde trukket ned i hovedet. Personalet ville have at den kom af i timerne. Og det kom den. Fordi, de viste ham, at han var noget værd samtidig med at de på en ordentlig måde, sagde hvordan det skulle være. Han blev ligesom en halv meter højere og begyndte at få tiltro til sig selv og derefter til voksne. Det var som om, at han på Krumtappen lærte at tale ordentligt med voksne. Så han bestod 9. klasse og kom i praktik ved Krumtappens hjælp. Og nu er han i lære som automekaniker. Det havde vi aldrig turdet tro på!”

”Han samlede nærmest et skoleår op for tiende uge. Det var helt utroligt!”

Drengene siger

”Her er ligesom plads til mig. Jeg bliver ikke så vred mere, for jeg kan ligesom bedre styre det, når der ikke er så mange omkring mig hele tiden.”

”Det er første gang, jeg faktisk glæder mig til at gå i skole. Jeg tror, jeg er blevet bedre i alle fag.”

”Jeg er blevet smidt ud af to skoler. Jeg havde ikke ro til at lære før. Men her er der ligesom mere fysisk. Og de lytter lidt mere til, hvad jeg siger.”

”Jeg er blevet bedre til at læse. Jeg har aldrig før læst to kapitler på én gang!”

”Jeg har jo ellers aldrig troet, at jeg kunne lære engelsk, fordi jeg læste så dårligt.”

”Jeg havde ikke specielt gode erfaringer med skolen. Og først ville jeg ikke gå der. Men vi skrev på et tidspunkt en kontrakt med, hvad jeg gerne ville. Jeg følte at jeg fik styring og kontrol med mit eget liv. Jeg var ikke bare en bold i et spil kegler; en som skulle passes ind. Jeg fik også muligheden for at få ro i hovedet ved at gå lidt væk, når det blev for meget. Og jeg følte også, at jeg begyndte at få ansvar ved at tage mig af de mindre. En mulighed for at drage nogle erfaringer og øvet min tålmodighed.”